Web-stafet om daghøjskoler, folkeoplysning og
medborgerskab - 2004
I en tid hvor samfundsudviklingen og globaliseringen på godt og
ondt ændrer vilkårene for fællesskab og medborgerskab radikalt er
spørgsmålet om folkeoplysningens demokratiske dimension brændende
aktuelt. Vi ville med denne web-stafet, der løb af staben på
Foreningens hjememside i efteråret 2004, udfordre os selv og andre
til at reflektere over temaer og begreber, der har at gøre med
medborgerskab, folkeoplysning og daghøjskoler.
Ideen var, at forskellige skribenter successivt skrev en kort
tekst, med udgangspunkt i et tema og de foregående tekster. Den
samlede tekst udviklede sig altså efterhånden i uforudsigelige
retninger gennem de forskellige skribenters synspunkter og
forholden sig til de tidligere tekster.
Der er bidrag fra en række mere og mindre kendte samfunds-debattører - blandt andet MF Christine Antorini, professor Knud Illeris, DPU, professor Jørgen Goul Andersen, ÅU og ph.d. Asad Ahmad, Center for Konfliktløsning i København - foruden et daghøjskolehold, en daghøjskolelærer, en folkehøjskolelærer, en rektor og en kommunal udviklingschef m.fl.
De begreber, stafetten har sat i spil er:
Talent - arbejde - dannelse - selv - udvikling - modsætninger -
ansvarlighed - frem-tiden - inspiration - ressourcer - fællesskab -
utopi - åbning.
Webstafetten blev sat i gang af Foreningens kursus- og
udviklingsudvalg.