ADHD - definition og udbredelse

ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
ADHD viser sig ofte i tre forskellige varianter:

  • Overvejende opmærksomhedstype (ADD, attention deficit disorder).
  • Overvejende hyperaktivitets-/impulsivitetstype (HD, hyperactivity ­disorder).
  • Kombineret type (ADHD).

Tidligere blev ADHD kaldt for DAMP. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception. DAMP-diagnosen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse (www.adhd.dk ).

Den korte medicinske forklaring på ADHD er, at det er en neurologisk lidelse, som skyldes en ubalance i hjernens funktioner, der gør det svært at sortere i sanseindtryk. Den manglende sorteringsmekanisme betyder, at hjernen hele tiden er på overarbejde, fordi den har alt for mange sanseindtryk at behandle. Personer med ADHD skal derfor bruge mange flere kræfter på at koncentrere sig.

I omkring 60-80 % af tilfældene er ADHD arveligt betinget. De resterende 40-20 % skyldes uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner), meget små/ for tidligt fødte spædbørn, eller hjerneskader opstået i de første leveår (Niels Bilenberg, speciallæge i børnepsykologi).

Flere internationale undersøgelser har vist at mellem 2-5 % af alle børn i skolealderen har ADHD (www.ernolarsen.dk). Det ser ud til at det gælder på tværs af landegrænser og kulturer - men de besværligheder, det medfører er forskellige i forskellige samfundsmæssige kontekster.

Det er bemærkelsesværdigt, at en stigende andel af børn og voksne med etnisk dansk baggrund får diagnosen ADHD, mens stort set ingen med anden etnisk baggrund får diagnosen. Når det endelig sker er det ofte efter at den pågældende har begået alvorlig kriminalitet - i visse tilfælde efter at familierne har råbt på hjælp i længere tid, men er blevet afvist med fordomme om, at der er tale om en kulturelt betinget adfærd, der skyldes forkert opdragelse. Det er særligt alvorligt, fordi indvandrere og flygtninge på mange forskellige måder er udsat for et ekstraordinært pres i samfundet, noget personer med ADHD har meget svært ved at håndtere. Vær derfor særligt opmærksom på symptomer på ADHD hos deltagere med indvandrerbaggrund.

For de fleste er ADHD et livslangt handicap, men for nogens vedkommende bliver symptomerne minimeret i en sådan grad, så de ikke længere opfylder diagnosekriterierne. Symptomerne hos børn er ofte anderledes end hos voksne, hvor hyperaktiviteten kan ændre sig til en indre uro og rastløshed.

Mennesker med ADHD bliver typisk sent voksne og 19-20 årige med ADHD fungerer ofte som andre unge på 13-14 år. Ikke fordi de er udviklingshæmmede men fordi ADHD betyder at de har sværere ved at udvikle det overblik og den adfærd, som vi forbinder med at være voksen.

Modenhed betyder meget, både for hvordan ADHDen kommer til udtryk og for evnen til at håndtere den.