- et læringsteoretisk blik på de motiverende kvaliteter i det folkeoplysende arbejde

Når folkeoplysningen er bedst, indeholder den nogle særlige pædagogiske kvaliteter, der hjælper deltagere til at bryde fastlåste mønstre og finde en personligt forankret motivation for læring.

Folkeoplysningen kan skabe de nødvendige attraktive læringsmiljøer for unge og voksne, som ikke er motiverede for uddannelse, men som i den grad har behov for det for at kunne klare sig i tilværelsen. Disse motiverende kvaliteter kan være med til at løfte en af de helt store samfundsopgaver.

Det viser ny forskning, der er gennemført af Steen Høyrup Pedersen og Steen Elsborg, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

Elsborg og Høyrup Pedersen undersøgte fem undervisningsforløb i oplysningsforbund og daghøjskoler, der alle retter sig mod mennesker, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at håndtere deres eget liv og mere eller mindre har mistet troen på, at det kan være anderledes. Gennem de undersøgte folkeoplysende forløb finder de motivationen for læring og nye udfordringer.

Forskerne har analyseret sig frem til fem elementer, som kendetegner det motiverende og mønsterbrydende folkeoplysende læringsrum:
-  insisteren på at møde og relatere sig til deltageren som ressourcefuld aktør
-  energigivende sociale rammer for handling
-  fleksibel målrettet tilrettelæggelse af indholdet
-  aktivt samspil mellem undervisning og vejledning
-  fokus på både uddannelses- og dannelsesprocesser
Disse fem elementer strukturerer den 35 sider lange artikel, som er spækket med citater fra deltagere, undervisere, vejledere og skoleledere.

Forskningsprojektet er særdeles interessant i en daghøjskolesammenhæng, idet deltager- og forløbstyperne i undersøgelsen er almindelige i daghøjskolerne. Der foreligger altså hermed en videnskabeligt analyse af, hvad der er 'de virksomme stoffer' i daghøjskolernes tilbud, når de er bedst.

Læs mere om forskningsprojektet her på DFS' hjemmeside. Artiklen kan downloades som pdf. her

Daghøjskoleforeningen har sammen med oplysningsforbundene været aktivt involveret i forskningsprojektet, som er forankret i Dansk Folkeoplysnings Samråd.