Projektet har været en katalysator for metodeudvikling i forhold til synliggørelse og dokumentation af personlige kompetencer og det har skærpet blikket for metodiske og etiske problemstillinger på de deltagende daghøjskoler. Lærere, deltagere og virksomheder er enige om at personlige kompetencer er lige så væsentlige som fag-faglige kompetencer.For deltagerne er dette ofte en ny erkendelse der giver dem adgang til et ressourcegrundlag de ikke hidtil har tillagt værdi samt til læringsbevidsthed og indsigt i egen læringskompetence. For virksomhederne er vægtningen af personlige kompetencer ikke altid eksplicit og den er specifik ift. jobtype mm. Dokumentation og præsentation er vigtige elementer men først og fremmest som led i afklaringen - det er i præsentation/dokumentation at afklaringen materialiserer sig. Dokumentationsformer skal være dialogiske og dynamiske. Instrumentelle og formelle krav til dokumentationsformer er i bedste fald værdiløse, de kan blokere for motivationen og de er i værste fald stigmatiserende. Det er vigtigt at kompetenceafklaringen foregår i et fællesskab - de individuelle kompetencer bliver tydelige gennem det "kollektive spejl".Afklaringsmetoderne skal være meningsfulde og skabe sammenhæng for deltagerne. Kroppen skal med - den er en drivkraft og en adgangsvej til afklarings- og erkendelsesprocesser. Realkompetencetankegangen og fokus på bløde kompetencer åbner muligheder for daghøjskolens deltagere - muligheder som de ikke har, hvis der kun fokuseres på traditionelle faglige kompetencer. Deltagerperspektivet skal fastholdes - det skal handle om at give deltagerne mulighed for ejerskab og integritet, der kan styrke dem på deres videre vej, uanset retningen. Arbejde med afklaring af personlige kompetencer styrker medborgerkompetencer og engagement - også selv om man ikke eksplicit arbejder med kompetenceafklaring ud fra den vinkel. Alene bevidstheden om egne kompetencer styrker troen på, at man har kompetencerne til at tage del og ansvar.
Se sammenfatninger af
