menu10
Daghøjskolerne og portfoliometoden

Af Susanne Tellerup, DEL-Syd

Forord til top
På baggrund af skriftligt dokumentation fra forskellige daghøjskoler samt et dagsmøde med lærere fra andre daghøjskoler foreligger et inspirationsmateriale om portfoliometoden i Daghøjskolen.

Materialet er bygget således op, at der i første del gives en kort introduktion til selve metoden. I anden del beskrives, hvordan nogle Daghøjskoler allerede tænker over og arbejder med portfolioen. Der er i den forbindelse udpeget nogle problemstillinger af pædagogisk, organisatorisk eller etisk karakter. Det er håbet at problematiseringen kan være med til at skabe en god og nyttig pædagogisk debat - og dermed afsæt for fortsat pædagogisk udvikling.

Materialets tredje del er udformet som en værktøjsdel, udarbejdet under indtryk af de resultater, der alle er opnået og nogle af de problemstillinger, der synes at være brug for at arbejde videre med.

Materialet skal ses som et inspirationsmateriale, der skal danne grundlag for videre udviklingsarbejde. Foreningen vil forsøge at sikre løbende erfarings- og ideudveksling om portfolio og daghøjskolernes muligheder for at tilbyde deltagerne hjælp til at dokumentere deres realkompetencer.

1. Introduktion til portfoliometoden til top

1.1. Hvad er en portfolio? til top
Portfolioen er en systematisk samling af kursistens arbejder, der forudsætter kursistens aktive deltagelse i forbindelse med valg af indhold, bearbejdning og refleksion.

Med portfolioen får kursisten mulighed for at vise sine:

  • Anstrengelser og fremskridt
  • Ressourcer og præstationer

samtidig er der fokus på kursistens selvrefleksion og medvirken ved

  • valg af indhold
  • vurderingskriterier

I hovedreglen vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med to portfolioer:

  • En arbejdsportfolio
  • En præsentationsportfolio

Forskellen på de to portfolioer er, at arbejdsportfolioen vil indeholde alt, hvad det er muligt at gemme fra forløbet. I arbejdsportfolioen vil kursisten således gemme f.eks.:

-      Noter, skitser, storyboard, logbogsnotater, opgaver, video- og kassettebånd, fotos, læringsmål, digte, hjemmesider, referater fra samtaler, evalueringer etc.

Præsentationsportfolioen skal bruges til at vise frem til lærere, evt. arbejdsgivere, sagsbehandlere og andre med interesse for, hvad kursisten har lært og vist på Daghøjskolen.

Præsentationsportfolioen vil således kun rumme et udvalgt antal dokumenter - og vil måske endda skulle skifte indhold i forhold til den målgruppe, den henvender sig til.

Portfolioen kan udmærket indeholde produkter, som er fremstillet i andre sammenhænge f.eks. i et tidligere uddannelsesforløb eller i fritiden.

Ligesom en portfolio ikke nødvendigvis kun rummer færdige produkter. Anstrengelser og fremskridt bør også vises frem. Det kan f.eks. være helt afgørende i forhold til en arbejdsgiver at kunne dokumentere, hvor hurtigt man kan bevæge sig fra at være nybegynder til at være bruger af et edb-program eller at kunne dokumentere hastigheden med hvilken man som fremmedsproget har lært at beherske præteritum.

1.2. Hvorfor portfolio? til top
Dokumentation og formidling af kursisternes arbejde er allerede meget udbredt i Daghøjskolen . Det er et (uudtalt) formål med Daghøjskolernes virke at give kursisterne nye muligheder og øget selvindsigt. Dette formål kan godt i højere grad udtales og synliggøres. Med en systematisk anvendelse af portfoliometoden gives der øgede muligheder for netop at tydeliggøre, synliggøre og dermed fremme dette formål.

Portfoliometoden giver videre mulighed for at tage udgangspunkt i det kursisten kan, som det kommer til udtryk i et konkret arbejde - eller i en refleksion over egne erfaringer. Det er således helt oplagt at knytte arbejdet med portfolioen tæt sammen med kursistens udarbejdelse og justering af egne læringsmål.

1.3. Hvordan udformes portfolioen konkret? til top
Rammen for den konkrete portfolio kan f.eks. være:

  • To stykker pap, der er klipset sammen
  • En kasse eller boks
  • Et ringbind
  • En scrapbog
  • En cd-rom
  • En indbundet bog

1.4. Hvad kan portfolioen indeholde? til top
Portfolioen kan indeholde:

  • Produkter, der dokumenterer evner og udviklingspotentiale, særlige talenter
  • Refleksioner, der knytter sig til både læreprocessen og til etablering af helheder og sammenhænge
  • Beskrivelser af eller links til den kontekst/situation, der har dannet grundlag for præstationen

Indholdet i præsentationsportfolioen kan være valgt ud fra:

  • Bestemte krav. F.eks. får kursisten ved begyndelsen af forløbet at vide, at præsentationsportfolioen som minimum skal indeholde: et individuelt produkt, et gruppeprodukt, to læringsmål, et cv, en dokumentation af personlige fremskridt.
  • Bestemte tidspunkter - f.eks. får kursisten at vide at præsentationsportfolioen skal indeholde minimum et dokument udarbejdet før kursusstart (f.eks. forventninger eller læringsmål), mindst 4 gange undervejs i kurset, hvoraf mindst et skal være fra praktikdelen.
  • kursisterne egne ønsker

Og indholdet kan være organiseret

  • Kronologisk i forhold til kursistens deltagelse på forløbet
  • Af kursisten: fra 'skidt' til 'godt' - med begrundelser
  • Af læreren: fra dårligt til udmærket - med begrundelser
  • Fra ideer til færdige resultater
  • Efter emner (f.eks. som det foreslås på et Sygedagpengehold: edb værksted, lovstof/arbejdsmarkedsforhold, vejledning/projekttimer, fysisk træning,, hobbybetonede aktiviteter.)

1.5. Hvilken betydning kan portfoliometoden have for den pædagogiske udvikling? til top
Ved en systematisk og velbeskrevet brug af portfolioen kan det samlede antal kursist-portfolioer udgøre et koncentreret udtryk for den enkelte Daghøjskoles pædagogiske arbejde. På den måde kan portfolioen blive en helt central dokumentation for Daghøjskolens pædagogiske ståsted og udviklingspotentiale. Og dermed kan portfolioerne danne grundlag for den enkelte Daghøjskoles systematiske udvikling af den pædagogiske praksis.

Lærer-præsentationsportfolioer, der viser resultaterne af en lærer eller en lærergruppes arbejde kan ligeledes være en metode, der kan være med til at fremme refleksionen og dermed lærernes læring i og af praksis.

1.6. Mor-barn-projektet. Et eksempel til top
Mor-barn-projektet for unge gravide har til sigte, at den unge gravide kvinde både erhverver sig grundlæggende indsigt i barnepleje, gennemgår en personlig, følelsesmæssigt og fysisk udvikling og efter fødslen etablerer en hensigtsmæssig relation til det nyfødte barn.

Arbejdsportfolioen vil bl.a. kunne indeholde:

  • Kursistens forventninger til projektet, kursistens egne læringsmål, båndoptagelser fra gruppesamtaler, plancher om fødselsforløb, om pasning og pleje af barnet, huskelister, referater af personlige samtaler, justeringer af læringsmål, fotos af egen fysisk forandring, visuelle genstande (billedbøger, uro, plakater, tøjdyr mv) til barnet, tøj til barnet, billeder af barnets familie og bolig, CV, tekster til barnet (sangbøger, digte mv), billeder fra besøg på fødeafdeling, forberedende spørgsmål til samtale med jordemoder, båndet interview med unge mødre, der har børn på 1-2 år, plancher om amning og kost til den ammende mor, fotos fra fødslen, referater af gruppesamtaler om fødselsoplevelser, videooptagelser af mor og barn, evalueringer af forløbet mv.

Indholdet i arbejdsportfolioen er som det nævnes ovenfor listet i kronologisk rækkefølge.

I forhold til præsentationsportfolioen vil det være i hvert fald 3 muligheder for udvælgelse:

1. Det letteste vil være blot at lade kursisten vælge 5-6 arbejder ud, som hun ønsker at præsentere f.eks. sagsbehandleren for.

2. Næsten lige så let ville det være at anvende et kronologisk udvælgelseskriterium. Det kunne f.eks. lyde:

  • 2 arbejder fra graviditeten
  • 2 arbejder fra tiden omkring fødslen
  • 2 arbejder fra tiden efter fødslen

3. Men måske ville det være mere hensigtsmæssigt - og i overensstemmelse med forløbets formål - i samarbejde med kursisterne at opstille nogle udvælgelseskrav, der f.eks. kunne lyde:

Der skal i portfolioen indgå mindst:

  • 2 dokumenter der viser, du ved noget om barnepleje.
  • 2 af dine egne læringsmål
  • 1 samtale (eller referat af samtale) om dine læringsmål. Det må gerne være en gruppesamtale
  • 3 dokumenter, der viser nogle af de tanker, du har i forhold til dit barn. Der skal både være et fra graviditetsperioden og efter fødslen
  • 1 styk babytøj (eller billede af babytøj), du har udarbejdet i forbindelse med projektet - samt en redegørelse for, hvorfor du har valgt netop det stykke tøj.
  • 1 videoklip af dig og dit barn, som du holder rigtig meget af
  • 1 videoklip af dig og dit barn, hvor du gerne ville have gjort noget anderledes

Disse dokumenter skal først og fremmest bruges i forbindelse med forløbet på Daghøjskolen, mens du i samtale og evt. samarbejde med andre kursister udvælger blandt disse dokumenter, hvis og når dit arbejde skal præsenteres for arbejdsgiver eller sagsbehandler. I den forbindelse skal du sigte efter at præsentere 3-5 af dine bedste arbejder.

2. Erfaringer fra og tanker om arbejdet med portfoliometoden i Daghøjskolen til top

2.1. Dokumentations- og formidlingsformer til top
Nogle af de dokumentations- og formidlingsformer, der er blevet anvendt i Daghøjskolen, er:

  • Videoer - dokumentation af konkrete situationer; f.eks. gode legesituationer mellem kursisten og kursistens barn på f.eks. mor-barn-forløb
  • Fællesdage for hele skolen
  • Morgensamlinger - og forskellige typer fremlæggelser i forbindelse hermed
  • Åbent hus
  • Besøg af arbejdsgivere - og besøg hos arbejdsgivere
  • Workshops, hvor f.eks. sagsbehandlere inviteres til at arbejde med
  • Plancheudstillinger
  • Udstillinger - med forskellige produkter - internt såvel som eksternt
  • Deltagerens CV
  • Skyggeteater der fastholdes i fotos
  • Foto af processer - i forhold til f.eks. konfliktløsning
  • Båndoptagelser af gruppedrøftelser
  • Mønsternotater
  • Solstrålehistorier - formidlet via den lokale presse eller i egne udgivelser
  • Vandreudstillinger - f.eks. de 100 små skabe udarbejdet af kursisterne i en toårig periode
  • Lokal-tv
  • Lysbilledserier med musik og digte
  • Logbog - f.eks. i form af praktik-logbog
  • Eksterne oplæg om skolen og erfaringer fra hverdagen
  • Slideshows på internettet

Problemstillinger:

Pædagogisk:
'Vi gør jo utrolig mange af de ting, når vi først kommer til at tale om det. Men vi gør det bare meget tilfældigt!'

Portfolion er en metode til at etablere og fastholde en hensigtsmæssig systematik om den enkelte daghøjskoles formidling og dokumentation

Organisatorisk:
Der kan sandsynligvis opnås visse fordele ved, at hver daghøjskole sigter mod en vis ritualisering i forbindelse med portfolioen. Det lader til, at en del skoler allerede har nogle faste ritualer i løbet af både året og hvert forløb. Det kunne med fordel overvejes, hvordan disse traditioner/ritualer kan indsgå i arbejdet med portfolioen for den enkelte kursist, for den enkelte gruppe og for det enkelte forløb. Det ville kunne give både lærere og kursister nogle tydelige milepæle i arbejdet med at dokumentere og formidle viden. Det vil kunne øge den helt afgørende systematiske brug af portfolioen. Faren er naturligvis, at ritualiseringen fører til, at det bare bliver tomme ritualer, som ikke fører til refleksion. Men bare er noget, "man" gør.

Pædagogisk:
Der synes at være en problemstilling, der handler om at ville at undgå genbrug. Det kan vise sig i forskellige former. Det kan f.eks. være vanskeligt i en lærergruppe at tillade sig at 'dæmpe ambitionerne'. Hvis der har været gennemført et flot og ambitiøst videoprojekt, synes lærerne, at et evt. efterfølgende videoprojekt som minimum må kunne leve op til det foregående. Det kan altså betyde, at en bestemt dokumentationsform ikke vælges, fordi lærerne ikke synes, de har tid til og mulighed for at gentage det store arbejde, det sidste projekt krævede. Men set fra et kursistperspektiv, kan det være en uhensigtsmæssig beslutning. Kursisterne kunne måske have glæde og gavn af at anvende en bestemt formidlings- og/eller dokumentationsform også selv om produktet blev mindre fuldendt.

Pædagogisk:
 Logbogen, som jo kan indgå som en del af portfolioen, synes i sig selv at være et minefelt. Det ser nemlig ud til, at logbogen befinder sig i et spændingsfelt mellem at være en tvangsmæssig dræber eller et stærkt redskab til øget refleksion.

Det betyder også, at der i lærergruppen nødvendigvis må være stærke følelser og holdninger for og imod anvendelse af logbog. Faldgruben her vil ofte være, at lærerne sigter mod at overbevise hinanden snarere end om at lytte til og forstå andres holdninger og begrundelser.

2.2. Formål til top
Nedenfor gengives nogle af de formål, daghøjskolerlærere formulerer, når de skal begrunde, hvorfor netop portfoliometoden er anvendelig:

  • Portfolioen kan være en god og enkel dokumentationsform i forhold til eksterne interessenter/kunder, når skolens nuværende pædagogiske ståsted skal formidles.
  • Portfoliometoden kan anvendes til at dokumentere deltagerens kompetencer over for eks. potentielle arbejdsgivere - både dem, der er synliggjort og dem der er erhvervet under kurset. Portfolioen kan bruges til at sætte kød på 'bløde kompetencer' ved at koble dem til eksempler.
  • Portfoliometoden kan støtte kursisterne, når de skal dokumentere, at de 'har rykket sig' mht. på at 'blive set og hørt' af omgivelserne. Den er velegnet til at vise frem til f.eks. en sagsbehandler. Portfolioen kan i den forbindelse være med til at skabe et mere ligeværdigt forhold.
  • Portfolioenmetoden er personlig, men det betyder ikke, at der skal arbejdes selvstændigt med opgaverne. En del af læringsstrategien kan være at indgå i gruppearbejde og praksisfællesskaber.

Portfolioen kan altså:

  • Give kursisten muligheder for at få øje på og vise sine talenter
  • Styrke kursistens selvindsigt og evne til at vurdere egne ressourcer
  • Styrke samarbejdet mellem kursisterne
  • Gøre kursisten i stand til at se sig selv som lærende, selvbærende individ
  • Øge progressiviteten i kursistens læreprocesser
  • Fungere som bindeled mellem undervisning og værkstedsarbejde/praktik
  • Sikre løbende evaluering af den enkeltes kompetenceudvikling
  • Dokumentere konkrete udviklingsprocesser - både individuelt og gruppevist

For lærerne kan portfoliometodikken være med til:

  • at give feedback på undervisningen
  • at markere pædagogiske milepæle og udpege indsatsområder
  • at synliggøre effekten af arbejdet
  • at tydeliggøre fornyelsesmuligheder
  • at øge deling af viden

Som det gælder andre metoder, gælder det også for portfolioen, at det er en forudsætning, at læreren dels kan se metodens fordele, dels evner at tilpasse metoden til faget, kursisterne og niveauet.

Problemstillinger

Pædagogisk:
Der bør tilstræbes en didaktisk forankring af metoden i hele lærergruppen - og altså en nuanceret drøftelse af metodens muligheder i forhold til den givne målgruppe, det givne indhold og mål. Uden en sådan didaktisk forankring kan portfoliometoden i dele af lærergruppen blive oplevet som en ny pædagogisk 'kanin', som man skal kunne trække op ad hatten - og løbe utrætteligt efter. Det er ikke hensigtsmæssigt; hverken for den enkelte lærer eller for Daghøjskolen som organisation.

Portfoliometoden bliver især et stærkt redskab til kursistens refleksion, hvis den reflekteres i organisationens kultur.

2.3. Portfolioens indhold til top
Med portfoliometoden kan der skabes mulighed for, at kursisten både kan strukturere og præsentere sin viden.

  • Både arbejds- og præsentationsportfolioen udtrykker, hvad kursisten har gjort, vist og tænkt.

Når kursisten udvikler og udvælger forskellige dokumenter til sin præsentationsportfolio undervejs i forløbet, så vil portfolioen vise bestemte sider af kursistens udvikling både fagligt, socialt og ikke mindst personligt. Og her er det vigtigt at understrege, at det er kursisten, der vælger, hvad der skal vises frem. Læreren støtter og vejleder naturligvis - ikke mindst i begyndelsen. Men der kan meget vel være præstationer eller overvejelser, kursisten ikke ønsker at være kendt for i hele verden. Det må læreren respektere, da arbejdet med portfolioen bl.a. har til formål at lære kursisten at sortere, strukturere, planlægge og selvevaluere.

Kursistens præsentationsportfolio kan også indeholde produkter og overvejelser, som er resultatet af en eller flere gruppers arbejde.

Ligesom det vil være en oplagt mulighed i forhold til nogle forløb at arbejde med kollektive portfolioer, der dokumenterer og formidler de udviklings- og læreprocesser gruppen gennemløber.

Problemstillinger

Pædagogisk:
Arbejdet med portfolioen skal i størst muligt omfang indgå i det faglige arbejde. Portfolioen må ikke blive nyt indhold i undervisningen. - eller blive en aktivitet, der gennemføres for lærerens skyld.

Fagdidaktisk:
Der er fagligt indhold - og dermed forløb, hvor portfolioen virker som en mere oplagt metode end andre fag og forløb. I fag/forløb, hvor kursistens produktioner står centralt, synes portfolioen umiddelbart mere oplagt end i fag/forløb, hvor det i højere grad er processer, der er i fokus.Men netop arbejdet med portfolioen giver gode muligheder for at fastholde og dermed beskrive og dokumentere processerne konkret - f.eks. i billed- og/eller lyd. Hvis en kursist f.eks. skal formidle sin rolle i en planlægningsproces, vil videoklip, lydoptagelser og observationsnotater kunne støtte dokumentationen.

Pædagogisk:
I forhold til nogle målgrupper kan det være en pædagogisk udfordring at holde kursistens produkter samlet. F.eks. er mange af de unge mødre så stolte over deres produktioner af babytøj, at de hurtigst muligt må vise resultaterne frem til familien. Det vidner på en ene side om en høj grad af motivation. På den anden side kan dette vanskeliggøre det pædagogiske arbejde med at skabe kontinuitet i kursistens læreproces. Et kompromis kunne i den type situation være, at kursisten også fastholder sit produkt ved hjælp af fotografi.

2.4. Mulige evalueringskriterier til top
Kursisterne må naturligvis kende til eventuelt fastlagte evalueringskriterier - og i stort omfang have indflydelse på, hvilke kriterier der skal lægges til grund for evalueringerne. Det kan handle om at portfolioen vurderes i forhold til f.eks. nogle af følgende punkter:

  • Antal eller omfang af produkter
  • Graden af selvanalyse
  • Personlige fremskridt
  • Opnåelse af formulerede læringsmål
  • Kreativitet
  • Modtagelighed over for feedback
  • Evne til at se nye muligheder
  • Flid og grundighed
  • Detaljerigdom
  • Inddragelse af egne og andres erfaringer
  • Udvikling af personligt netværk
  • Risikovillighed
  • Andet

Hvis læreren har nogle særlige præferencer - som f.eks. detaljerigdom i forbindelse med det færdigtproducerede babytøj, må kursisten have dette at vide. Kursisten har så mulighed for - i sit arbejde med at fremstille babytøjet - enten bevidst at sigte efter eller at se stort på detaljerigdom. Kursistens bevidste beslutning må i den forbindelse være i overensstemmelse med kursistens læringsmål.

Evalueringskriterierne bør altså i det hele taget udvælges, fastsættes og formuleres i overensstemmelse med kursistens læringsmål.

Læreren må være oprigtigt interesseret i kursistens arbejde med portfolioen, hvis metoden skal have den ønskede effekt. Det betyder ikke, at læreren nødvendigvis skal se portfolioen hver dag eller hver uge. Men en gang i mellem må han/hun i samarbejde med kursisten eller gruppen af kursister gå tæt på portfolioen. I sådanne samtaler står kursistens læringsmål centralt - og samtalerne vil således sigte mod at øge kursistens refleksionsdybde, præcision, selvkritik og udviklingsmuligheder - og dermed en justering af læringsmålene.

Det er i første omgang læreren, der må tage stilling til, hvor ofte portfolioen skal vurderes - og af hvem. Som minimum må det forventes, at portfolioarbejdet løbende vurderes af:

  • Kursisten selv
  • Læreren

Men derudover kan der være fordele ved at inddrage følgende kritiske venner i arbejdet med portfolioen:

  • Alle lærere
  • De andre kursister
  • Familie og venner
  • Arbejdsgivere
  • Sagsbehandler

Jo flere der inddrages, jo flere nuanceret vil kursisten have til rådighed i forbindelse med formulering af læringsmål.

Problemstilling

Pædagogisk:
Det kan synes vanskeligere at opstille evalueringskriterier i forhold til kreative produkter og processuelle forløb. Der kan være en tilbøjelighed til at bruge meget abstrakte formuleringer som 'godt nok', 'pænt' 'sjovt', når resultatet af arbejdet bedømmes. Det synes at være et felt, der er brug for at arbejde systematisk med at udvikle - og som jo er helt afgørende i arbejdet med portfolioen.

Etisk:
 Det er vigtigt at være opmærksom på faren for at optræde som terapeut i forbindelse med evalueringen af kursisternes bløde kompetencer.

2.5.Portfoliometoden i relation til arbejdsevnemetode/ressourceprofil til top
Mange daghøjskoler arbejder med at skabe grundlag for kommunernes og AFs udarbejdelse af ressourceprofil for sygedagpengemodtagere, ledige m.fl.

I forhold til arbejdsevnemetode/ressourceprofil kan portfolioen med fordel anvendes som et grundlag, der øger kvaliteten af den ressourceprofil der kommer ud af dette arbejde og - ikke mindst kan portfolioen bidrage til, at deltageren får øget ejerskab i forhold til sin ressourceprofil .

Metoden giver mulighed for en bred synliggørelse af deltagerens kompetencer i form af arbejdsportfolioen. Og i forbindelse med præsentationsportfolioen får deltageren - i dialog med læreren og evt. andre kursister - konkret anledning til at tage stilling til, hvilke ressourcer og kompetencer han/hun kan dokumentere og hvilke han/hun ønsker at fremlægge - og dermed også, hvad han/hun ønsker at holde for sig selv.

Arbejdet med portfolioen forud for udarbejdelse af ressourceprofilen kan derfor medvirke til, at arbejdsevnemetodens positive potentialer realiseres bedst muligt, mens den risiko for overgreb og ekspropriation af personen med hud og hår, der også ligger i arbejdsevnemetoden, kan minimeres væsentligt. Portfoliometoden er nemlig en oplagt mulighed for at arbejde ressourceorienterert. Via portfolioarbejdet afdækkes og udvikles kursistens ressourcer - og ejerskabet er kursistens. Arbejdet med ressourceprofilen handler ikke mindst om at få tydeliggjort kursistens arbejdsmæssigt passive ressourcer. Det kan f.eks. handle om smeden med den med den dårlige ryg og med et stort kendskab til jagt og fiskeri. Et andet eksempel er sygehjælperen med ledsmerter, der i sin fritid er aktiv korsanger og amatørskuespiller. I begge tilfælde drejer det sig om ressourcer, som er passive erhvervsmæssigt set, men som kan aktiveres og stimuleres i andre sammenhænge. Her kan portfolioen blive det helt afgørende værktøj for kursisten til selv at få øje på, dokumentere og formidle sine ressourcer.

Daghøjskolen har altså her en mulighed for på en gang:

  • at levere noget, som kan optimere kvaliteten af socialforvaltningens arbejde
  • at være deltagerens advokat

2.6 Refleksioner til top
Portfolioen skal være mere end et opbevaringssystem, mere end blot en ucensureret og usystematisk scrapbog, hvis den skal gøre en forskel. Det er afgørende, at kursisten systematisk reflekterer over arbejdet med portfolioen.

Det vil ofte være hensigtsmæssigt at refleksionspunkterne er valgt ud og gjort overskuelige bl.a. ved hjælp af eksempler.

Samtidig må kursisten i så høj grad det er muligt forholde sig til følgende aspekter i forbindelse med portfolioen:

  • Sortering: Hvad synes jeg der skal med - og hvad skal ikke med?
  • Tilgængelighed: Hvem synes jeg, der skal have adgang - og hvem skal ikke have adgang?
  • Formidling og organisering: Hvordan vil jeg gerne formidle min viden og mine erfaringer? Og hvordan skal det vises frem for andre? I ord, billeder og/eller lyd?
  • Sammenhænge og etablering af ny viden: Hvordan kan jeg knytte ny viden og erfaringer sammen med tidligere erfaringer og viden?
  • Bearbejdnings- og evalueringsfrekvens: Hvor ofte synes jeg portfolioen skal inddrages? Hvor ofte skal dele og/eller hele portfolioen evalueres?
  • Evalueringsformer: Hvem vil jeg gerne have til at evaluere min portfolio - og hvordan skal de gerne evaluere den?

I jo højere grad kursisten har indflydelse på såvel systematik som refleksionspunkterne, jo mere vil kursisten involvere sig. Det vil betyde at portfolioen i højeste grad kan blive til 'kursist-refleksionens udstillingsvindue'. På den måde kan portfolioen give lærerne en øget forståelse for, hvordan kursisterne arbejder, hvordan de konstruerer erkendelse og hvad der er den enkelte kursists særlige talent.

kolb.gif

 

 

 

Mange lærere har gode erfaringer med at anvende David A. Kolbs model, når det handler om at organisere læring og læringsforløb. Teorien er relativ let omsættelig i praksis - og det er en fordel for de fleste kursister, at der tages udgangspunkt i deres erfaringer og erfaringsverden.

 

Som forståelsesramme for læring er Kolb's læringscirkel god for både lærere og kursister. Hvis vi tager aktiviteten som udgangspunkt, så iværksætter lærere og kursister i fællesskab nogle aktiviteter. De laver f.eks. et projekt. Det giver nogle erfaringer, som bearbejdes gennem refleksion. Hermed er skabt mulighed for at udvikle begreber og teorier om, hvordan tingene hænger sammen, som igen kan kobles til eksisterende begreber og teoridannelser. Med det som fundament kan kursisten igen gå ind i nye aktiviteter, men på et kvalitativt højere niveau.

Hvis kursisterne skal være aktive deltager er det vigtigt, at kursisterne er medbestemmende i forhold til både udformningen af aktiviteterne og udviklingen af de mest hensigtsmæssige refleksionsformer. Kursister skal involveres og være med til at analysere de situationer, der opstår og foreslå alternative strategier.

Lærernes opgave bliver at skabe rammer for gode aktiviteter og hensigtsmæssige refleksionsprocesser. Netop refleksionsprocesserne gør, at vi kan overskride ren prakticisme, hvor kursisterne kun lærer i aktiviteten og ikke fra den.

Erfaringerne fra efteruddannelse i form af såkaldt "Action Learning' er nyttige i denne sammenhæng. Refleksionen handler først og fremmest om at kunne stille de rigtige spørgsmål. Her er det vigtigt, at arbejde med nogle forskellige niveauer:

1.     At få etableret en fælles referenceramme, det vil f.eks. sige at genfortælle, hvad der er sket og hvordan det er blevet oplevet

2.     At analysere og fortolke

3.     At begribe, at udvikle teorier, der kan forklare sammenhængen

4.     At koble egne teorier og forklaringsmodeller med teori

5.     At konkludere og sætte nye læringsmål

Der er den store forkromede model. I det daglige refleksionsarbejde er rækkefølgen typisk: Beskriv, forklar og konkluder. Men hvis kursisterne skal lære og ikke blot få bekræftet deres hidtidige antagelser og mentale modeller, vil det være lærerens opgave som refleksionspartner at fastholde og så at sige sætte hastigheden ned i tankeprocesserne. Fastholdelse og gengivelse af aktiviteter, refleksioner og nye læringsmål sker i portfolioen.

3. Modeller og værktøjer til arbejdet med portfolio til top

3.1. Idekatalog over formidlings- og dokumentationsformer til top
Nedenstående skema kan bruges:

  • af den enkelte lærer til at få øje på hvilke former, der anvendes i undervisningen i og i hvilket omfang
  • af gruppen af lærere til at drøfte mulige formidlings- og dokumentationsformer - og lægge en fælles strategi for hvordan der kan arbejdes med portfolio
  • af den samlede skole til at drøfte en vision og strategi for arbejdet med portfolio

Form

Meget brugt

Mindre brugt

Aldrig brugt

Hvordan kan formen bruges?

Videosekvenser

 

 

 

 

Video - i redigeret form

 

 

 

 

Båndoptagelser

 

 

 

 

Båndoptagelser - i redigeret form

 

 

 

 

Fotos

 

 

 

 

Dias

 

 

 

 

Digitale billeder

 

 

 

 

Tegninger

 

 

 

 

Posters

 

 

 

 

Plancher

 

 

 

 

Malerier

 

 

 

 

Tegneserier

 

 

 

 

Skitser

 

 

 

 

cd-rom

 

 

 

 

Notater

 

 

 

 

Rapporter

 

 

 

 

Opgaver

 

 

 

 

Dagbog

 

 

 

 

CV

 

 

 

 

Logbog

 

 

 

 

Mind-maps

 

 

 

 

Cases

 

 

 

 

Grafer

 

 

 

 

Regneark

 

 

 

 

Diagrammer

 

 

 

 

PowerPointPræsentationer

 

 

 

 

Hjemmesider

 

 

 

 

Fællesdage med aktiviteter

 

 

 

 

Morgensamlinger med forskellige typer fremlæggelser

 

 

 

 

Åbent hus med præsentation af udvalgte arbejder

 

 

 

 

Besøg af arbejdsgivere med præsentation af udvalgt arbejder

 

 

 

 

Besøg hos arbejdsgivere med præsentation af udvalgt arbejder

 

 

 

 

Workshops, hvor f.eks. sagsbehandlere inviteres til at arbejde med

 

 

 

 

Egne udgivelser til internt brug

 

 

 

 

Interne udstillinger

 

 

 

 

Eksterne udstillinger

 

 

 

 

Dramatik

 

 

 

 

Indlæg i den lokale presse

 

 

 

 

Egne udgivelser til eksternt brug

 

 

 

 

Præsentationer i lokal-tv

 

 

 

 

Eksterne oplæg om skolen og erfaringer fra hverdagen

 

 

 

 

Hjemmesider med præsentation af skolen

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.2 Eksempel på en rammebeskrivelse til kursisten til top
Som kursist på Daghøjskolen vil du komme til at opleve og lære meget. For at sikre at så meget som muligt af det, du lærer og oplever fastholdes, skal du udarbejde en portfolio. Eller det er faktisk sådan, at du skal udarbejde to portfolioer; nemlig en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio.

Arbejdsportfolio
Forskellen på de to portfolioer er, at arbejdsportfolioen indeholder alt, hvad det er muligt at gemme fra dit forløb på Daghøjskolen. I arbejdsportfolioen vil du således gemme f.eks.:

  • Noter, skitser, logbogsskriveri, opgaver, læringsmål, evalueringer etc.

Præsentationsportfolio
Præsentationsportfolioen skal du bruge til at vise frem til dine lærere, din arbejdsgiver, din sagsbehandler og andre med interesse for, hvad du har lært og vist på Daghøjskolen.

Ideer med portfolioer
Når du skal arbejde med portfoilioer, er det fordi du på den måde kan få:

  • samlet det du har arbejdet med i forløbet - og dermed skabt overblik over dit eget arbejde, egne erfaringer og egen udvikling
  • udviklet din evne til at reflektere over din faglige udvikling
  • vist bredden i egne kompetencer
  • inddraget ting og mennesker i det nære samfund i dit arbejde
  • formidlet og dokumenteret, hvad du har vist, du kan

Krav til arbejdsportfolioen
Kravet til arbejdsportfolioen er:

  • At der er en ajourført indholdsfortegnelse med fortløbende sidenumre
  • At der til hvert større arbejde er et refleksionsark, hvor du beskriver arbejdsprocessen, vurderer produktet og tager stilling til, hvad du har lært undervejs.
  • Det er vigtigt, at det fremgår, hvem der har været med, hvis der er tale om gruppearbejde.

Krav til præsentationsportfolioen
På forløbet ……. stiller vi krav om, at følgende indgår i din præsentationsportfolio:

  • Minimum 7 produkter
  • mindst et produkt skal være udarbejdet individuelt
  • mindst et produkt skal være udarbejdet i gruppe
  • mindst et produkt skal involvere mennesker eller ting i det omgivende samfund
  • mindst et produkt skal indeholde overvejelser over din arbejds- og læreproces i forløbet
  • mindst et produkt skal dokumentere en mundtlig præstation

Portfolioerne må gerne indeholde videobånd, kassettebånd, disketter, cd-rom mv - men det er vigtigt, at det som minimum er angivet i indholdsfortegnelsen, hvad der er dokumenteret på den måde.

Vurdering af arbejdsportfolioen:
Mindst en gang hver ……. afleverer du din arbejdsportfolio til dine lærere. De vil vurdere :

  • i hvilken grad du dokumentere bredde i dine kompetencer (derfor er det vigtigt at der er eksempler på forskellige typer arbejder i din mappe)
  • i hvilken grad du er i stand til at reflektere over arbejds- og læreprocesser
  • i hvilken grad det lykkes dig at forfølge dine læringsmål - og dokumentere dette

Du vil mindst to gange få en skriftlig tilbagemelding, der giver dig nogle konkrete forslag til, hvordan du kan komme videre.

Ligesom der vil indgå en obligatorisk gruppevejledning i arbejdet med portfolioen

3.3. Mål for egen læring til top
For at sætte mål for sin egen læring og for egne læreprocesser er der behov for at reflektere over mindst 3 aspekter:

1.     Hvad er de overordnede mål med deltagelse på kurset, og hvordan passer de sammen med mine egne mål?

2.     Hvilke ressourcer har jeg i forvejen og hvilken omfang er de relevante i denne sammenhæng?

3.     Hvordan når jeg mine mål? Hvilken vej skal der vælges? Hvilke muligheder har jeg?

3.4. Refleksionsøvelse til top
Nedenstående spørgsmål bør du tage stilling så ofte som muligt - og i hvert fald hver gang du/din gruppe har løst en opgave.

Det er en stor fordel, hvis du/I fastholder jeres overvejelser - enten på skrift eller på bånd, så både du/I og lærerne kan følge jeres udvikling

  • Hvad har jeg lært?
  • Hvordan har jeg lært det?
  • Hvad kunne jeg i forvejen?
  • Hvilke erfaringer har jeg inddraget?
  • Hvordan lærer jeg bedst?
  • Hvordan var min indsats?
  • Hvad kan jeg forbedre?
  • Hvem kan støtte og udfordre mig, når jeg vil forbedre mig?

3.5. Portfolioen og de mange intelligenser til top
Thomas Armstrong giver et idekatalog til, hvordan portfoliometodikken kan kobles med teorierne om de mange intelligenser. Nedenfor gives et udpluk af Armstrongs ideer:

For at dokumentere sproglig intelligens:

  • Indledende notater
  • De bedste eksempler på skriftlige arbejder
  • Lydbånd af debatter, diskussioner og problemløsningsprocesser
  • Tjeklister over læsefærdigheder
  • Færdige rapporter

For at dokumentere logisk-matematisk intelligens:

  • Korte optegnelser over beregnings- og problemløsningsprocesser
  • Billeder af naturvidenskabelige projekter
  • Tjeklister ovre matematikkunskaber
  • Eksempler på bedste matematikopgaver
  • Eksempler på logiske hovedbrud, som kursisten har løst

For at dokumentere spatial intelligens

  • Tredimensionelle modeller
  • Fotografier af projekter
  • Diagrammer, skemaer, skitser og mind-maps over, hvordan kursisten tænker
  • Eksempler på eller billeder af collager, tegninger og malerier
  • Eksempler på rumlige/visuelle hovedbrud, som kursisten har løst

For at dokumentere krops-kinæstetisk intelligens:

  • Videobånd af projekter og demonstrationer
  • Billeder af praktiske projekter

For at dokumentere musikalsk intelligens

  • Sange, rap-tekster eller rim, som kursisten har skrevet
  • Lydbånd af musikalske opførelser, kompositioner og collager

For at dokumentere interpersonel intelligens

  • Brevveksling - f.eks. i forbindelse med indsamling af information
  • Referater af lærer-kursist samtaler
  • Referater fra møder blandt kursisterne
  • Videobånd, fotografier og oversigter over samarbejdsprojekter
  • Dokumentation for fritidsaktiviteter (udtalelser, billeder)

For at dokumentere intrapersonel intelligens

  • Dele af logbøger
  • Notater om vurdering af eget arbejde
  • Eksempler på øvelser i selvanalyse
  • Optegnelser fra samtaler om mål og handleplaner.

3.6.Arbejdet med ressourceprofilen til top
Nedenstående overvejelser om, hvordan portfolio kan indgå i arbejdet med ressourceprofil/arbejdsevnemetode er skrivebordsovervejelser. De kan forhåbentlig hen ad vejen suppleres og revideres gennem skolernes konkrete erfaringer.

Situationen vil normalt være den, at sagsbehandlerne har haft en indledende samtale med deltageren, der resulterer i, at nogle forhold skal nærmere udredes og/eller der er noget, der skal arbejdes med. Daghøjskolen vil derfor ofte få en mere begrænset 'bestillingsopgave', der fokuserer på nogle aspekter i ressourceprofilen. Det vil typisk handle om nærmere udredning af deltagerens ressourcer og muligheder samt udvikling af kompetencer inden for et eller flere områder. 'Bestillingen' kan være sagsbehandlerens værk, eller der kan være tale om en aftale/fælles forståelse mellem sagsbehandleren og deltageren.

Portfoliometoden kan anvendes til at forsyne deltageren med konkret dokumentation, som han/hun kan støtte sig til i forhold til sagsbehandleren, så processen bliver mere ligeværdig og så deltageren får ejerskab til beskrivelsen af sin egen arbejdsevne - og dermed indflydelse på, hvilke konsekvenser den kan få.

Det er vigtigt at være meget bevidst om den etiske tilgang - jvf. punkt 2.5. I den forbindelse er det helt afgørende at arbejde med en meget stringent skelnen mellem arbejdsportfolio og præsentationsportfolio.

Nedenstående dokumentation og refleksioner er til arbejdsportfolioen. Det er deltageren, der bestemmer, hvad der skal med i præsentationsportfolioen, og det er daghøjskolens opgave at sikre, at det er en meget bevidst proces.

1. Hvilke erfaringer har du fra arbejdsmarkedet?

  • Dokumentation vedr. tidligere beskæftigelse, praktik o.lign. - udtalelser, fotografier,
  • cv
  • Hvilke fag har du arbejdet inden for?
  • Hvad var det konkrete indhold i arbejdet?
  • Hvordan var arbejdet organiseret - skulle du selv tilrettelægge noget/det hele eller var alt tilrettelagt og styret af andre.
  • Hvilke erfaringer oplever selv du som gode og hvilke som dårlige?
  • Hvorfor?

2. Hvilken uddannelse/kurser har du?

  • Dokumentation af uddannelse/kurser - beviser, fotografier, opgaver m.v.
  • cv
  • Hvad var dit formål med uddannelsen/kurserne?
  • Hvad var indholdet i uddannelsen/kurserne?
  • Hvad var du særligt god til under uddannelsen/kurserne?
  • Hvad kunne du bedst lide ved uddannelsen/kurserne?
  • Kan du direkte bruge den uddannelse/de kurser du har til at få arbejde.
  • Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvilke dele af de uddannelser/kurser, du har, kan du bruge ved fremtidig erhvervsvalg.

3. Hvilke interesser har du?

  • Dokumentation vedr. fritidsinteresser - produkter, fotografier, lyd- eller videobånd o.lign.
  • Dokumentation for aktiviteter der har vakt interesse under daghøjskolekurset - produkter, fotografier, bånd,
  • Refleksioner/referat af samtaler om interesser:
  • Hvad er det ved det, der interesserer dig?
  • Er der noget af det, du interesserer dig for, der vil kunne kombineres med fremtidigt arbejde?

4. Sociale kompetencer

  • Dokumentation vedr. samarbejdsprojekter/-situationer - videobånd, referater, oversigter
  • Resultat af opgaver vedr. samarbejde
  • Refleksioner over samarbejdssituationer og opgaver:
  • Hvad er karakteristisk for din måde at samarbejde med andre på?
  • Hvilken rolle spiller du i forhold til de andre i et samarbejde?
  • Hvad er er styrkerne og hvad er svaghederne ved den måde, du samarbejder med andre på?
  • Har den måde du samarbejder med andre på betydning for dine jobønsker og muligheder?
  • Er der noget, du vil arbejde med for at ændre det?

5. Hvordan har du det med omstillinger og forandringer?

  • Dokumentation fra daghøjskolen af situationer og aktiviteter, med omstillingsaspekter, holdning til velkendte og nye opgaver, skift mellem aktiviteter m.v. (fotos, videoklip, referat at samtaler og situationer m.v.)
  • Dokumentation af andre situationer, der handler om forandring (eks. billeder)
  • Refleksioner vedr. omstillinger
  • Hvad sker der i situationen - hvordan havde du det?
  • Har du det bedst med at lave noget du ved, du er rigtig god til eller kan du godt lide at prøve noget nyt?
  • Giv eksempler
  • Har dit forhold til forandringer konsekvenser for dine jobønsker og muligheder?
  • Er det noget, du vil ændre?

6. Hvordan kan du bedst lære noget nyt?

  • Dokumentation af succesfulde og mindre succesfulde læringssituationer på daghøjskolen.
  • Dokumentation af succesfulde læringssituationer i.ø.
  • Refleksion over dokumentationen:
  • Hvordan lærer du bedst (På en skole? læreren fortæller eller du undersøger selv interessante emner? Ved at lytte, ved at læse, ved at tale, ved at iagttage, ved at tænke, ved at gøre ting alene eller sammen med andre? På en arbejdsplads/praktisk arbejde? Hvorfor?)
  • Hvordan har du det med at lære nyt? Hvordan føles det, når du skal lære noget nyt (eks. glæde, nysgerrighed, pligt, angst)?
  • Har dit forhold til at lære nyt konsekvenser for dine jobønsker og muligheder?
  • Er der noget, du kan og vil gøre?

7. Hvilke ønsker har du selv til fremtidigt arbejde/uddannelse?

  • Dokumentation af arbejde som du kan lide
  • Dokumentation af arbejde, som du ikke kan fordrage
  • Refleksion over dokumentationen:
  • Hvorfor kan du lide den slags arbejde - og hvorfor kan du ikke lide den anden slags?
  • Hvilke typer af job indeholder mest af det, du godt kan lide? Lav en liste og prioriter den efter lyst og dernæst efter realistiske muligheder - eks. i forbindelse med en refleksionssamtale.
  • Hvad vil jeg gå efter?

8. Hvilke forventninger har du til dig selv i forhold til at præstere noget?

  • Dokumentation af situationer og øvelser på daghøjskolen, der viser noget om præstationsforventninger
  • Refleksion over dokumentationen
  • Hvad skete der - hvordan føltes det? Hvorfor?
  • Kan du lide, at arbejde med noget, der er rigtig svært - eller giver du op, hvis det er for svært - eller midt imellem?
  • Hvad skal der til, for at du har det godt med at præstere noget?
  • Hvad får dig til at stå helt af ?
  • Er der noget, du kan og vil ændre?

9. Arbejdsidentitet

  • Dokumentation af situationer på daghøjskolen, evt. andre situationer
  • Refleksion over dokumentationen -
  • Hvordan ser du dig selv - stabil, selvstændig, har brug for struktur, vil have at vide, hvad du skal lave, selv tage initiativ ......
  • Opfatter du dig selv som en der bare gerne vil have et arbejde - eller opfatter du dig selv som en, der ikke kan påtage dig et arbejde (hvorfor: børn, helbred, misbrug...) eller vil du allerhelst have lov til at arbejde med dine egne projekter?
  • Kender du nogen/har mødt nogen, hvor du har tænkt: ham/hende ville jeg gerne ligne - hans/hendes arbejde vil jeg gerne have?
  • Hvilken slags arbejde kan du se dig selv i? (indhold i arbejdet, heltid/deltid...)

10. Bolig og økonomi

  • Dokumentation i form af eks. fotos/noter om boligsituation, budget m.v.
  • Refleksioner:
  • Er din boligsituation ok?
  • Hvordan påvirker det din økonomi, hvis du får arbejde?
  • Hvordan er jobmulighederne der hvor du bor? Kan du komme derhen?
  • Er der noget i din økonomi eller boligsituation, der skal ændres, hvis du skal kunne påtage dig et arbejde?

11. Sociale netværk

  • Dokumentation - Deltagerens egen beskrivelse af sin situation m.h.t. socialt netværk gennem f.eks. registrering af familieforhold, er herfra/tilflytter, alene/samlevende
  • Refleksioner:
  • Har du familie, omgangskreds og kontakter, der kan hjælpe til at få arbejde eller til at klare arbejdet (eks. i forhold til syge børn o.lign.)
  • Kan der gøres noget ved det?

12. Helbred

  • Dokumentation omkring helbredsforhold - deltagerens egen beskrivelse
  • Dokumentation daghøjskolen - billeder, beskrivelser, referat af samtaler med lærer/vejleder om helbred, fysiske og psykiske svagheder og styrker
  • Refleksioner:
  • Har du problemer med helbredet - er det aktuelle problemer, som der kan gøres noget ved med udsigt til helbredelse/bedring eller er det varige problemer, som du må leve med?
  • Er der noget du selv kan og vil gøre for at gavne dig helbred?
  • Er der nogle behandlings- eller optræningsmuligheder
  • Er dit helbred en barriere for, at du kan klare et arbejde - nu eller senere, heltid/deltid...?
  • Er der nogen slags arbejde, du kan klare - nu eller senere, heltid/deltid?
  • Hvad vil du helst - hvad kan lade sig gøre?

Armstrong, 1999

jfv. Howard Gardners teorier