1. Konferencen
Realkompetence på daghøjskolen 5. august
2004.
På konferencen blev udviklingsprojektet præsenteret og 3
daghøjskoler (Frederiksberg Daghøjskole, De frie Fugle i Esbjerg og
Københavns Kvindedaghøjskole) fortalte om deres erfaringer med at
arbejde med beskrivelse og dokumentation af, hvad deltagerne
faktisk kan. Susanne Tellerup fra Danmarks Erhvervspædagogiske
Læreuddannelse, DEL, holdt oplæg om Portfolio og
realkompetence.
2. Ansøgning fra
skolerne.
Skema til brug for ansøgning om deltagelse i projektet +
vejledning blev udsendt umiddelbart efter konferencen. Der kom
ansøgninger fra 7 skoler om projekter, der alle blev godkendt.
3. Gennemførelse af udviklingsarbejdet
og evaluering.
Udviklingsprojekterne er gennemført og evalueret på de enkelte
skoler i perioden september 2004 til marts 2005 og erfaringerne er
herefter rapporteret til Foreningen (i skabelon). Kun 6 af skolerne
har beskrevet forløb og erfaringer, idet Møn Daghøjskole måtte
lukke inden de fik skrevet rapport.
4. Projekter og resultater præsenteres på Foreningens hjemmeside. De præsenteres endvidere for Foreningens øvrige medlemsskoler og diskuteres på en endagskonference 8. september 2005. Projektet præsenteres også for DFS' realkompetenceforum.