Analysemodel:

Hvad kan en folkeoplysende aktør få ud af at se på sin egen virksomhed med socialøkonomiske briller? - når det gælder  innovation, partnerskaber og finansiering?

Et socialøkonomisk perspektiv indebærer, at vi ser på virksomheden som et samspil mellem et formål/en mission og et marked.

For at gøre analysen operationel skelner vi mellem to forskellige markeder, det offentlige og det private. Øvelsen går ud på at undersøge hvordan vi kan gøre hver af dem til tjener for det folkeoplysende formål/mission.

Der vil desuden ofte være tale om en "civilsamfunds- eller foreningsfinansiering", der er knyttet direkte til formålet, eks. deltagerbetaling, kontingent, værdien af frivilligt arbejde eller donationer. Det er ikke emnet her, så det gør vi ikke så meget ud af, men civilsamfundsfinansieringen synliggøres som et "tredje ben" i analysemodellen.

Pointen er, at virksomheden og dens almennyttige formål/mission står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på. Eller sagt omvendt: hvis man kun har et ben at stå på, så er man nemmere at vælte.

Folkeoplysende aktører kan med fordel starte med at afsøge mulighederne på det privat emarked - det vil som regel være her det nye og uprøvede ligger, for sådan nogen som os.

Modeleksempler

Forskellige typer af almennyttige organisationer og virksomheder hviler mest på det ene, det andet eller det tredje ben. Analysemodellen bruges her til et forsøg på at illustrere balancen mellem "civilsamfundsbenet", det offentlige marked og det private marked i forskellige typer af organisationer/virksomheder: en daghøjskole, virksomheden Proremus og frivilligt socialt arbejde.

Daghøjskole:

En daghøjskoles aktivitet foregår og finansieres overvejende på det offentlige marked, men der er ofte en deltagerbetaling og der kan være forskellige former for aktivitet på det private marked,  jvf. cases.

Proremus:

Proremus er en socialøkonomisk virksomhed i Århus, der beskæftiger psykisk sårbare mennesker. Virksomheden opererer overvejende på det private marked. For både daghøjskolen og Proremus er pointen, at virksomheden er betinget af/foregår indenfor et almennyttigt formål og en mission, der relaterer sig til civilsamfundets engagement, mens den praktiske aktivitet foregår på/i relation til de respektive markeder.

Frivilligt socialt arbejde:

Frivilligt socialt arbejde foregår i større omfang, både aktivitetsmæssigt og med hensyn til finansiering,  i foreningselement/civilsamfundet, og dermed uden for de to markeder. Man opererer dog typisk en del på det offentlige marked for at opnå tilskud eller puljemidler til virksomheden og nogen opererer også på det private marked (eks. ved at drive en genbrugsforretning).

Modelen er beregnet til analyse og er ment som et redskab til at afsøge muligheder og udfordringer for folkeoplysende aktører på det offentlige og det private marked. Det mener vi at den er meget velegnet til, men den har sine begrænsninger:
Det er ikke altid muligt at placere en aktivitet entydigt på det ene eller det andet marked - der er adskillige gråzoner i spil: Et offentligt udbud handler eks. om at få løst offentlige opgaver og hvis det drejer sig om aktivering er der direkte tale om udmøntning af konkret lovgivning. Et udbud er dog samtidig et fænomen, der er/kan være stærkt præget af det private markeds logik, og socialøkonomiske aktører vil ofte skulle konkurrere med kommercielle aktører på lige fod og rå pris.
Et andet eksempel på en gråzone er Idrætsdaghøjskolen IDA, der sælger en ydelse til Teknisk skole, som er en offentligt reguleret selvejende institution, men handelen foregår på det private markeds vilkår. Også her er der altså elementer af begge logikker på spil.

Tilsvarende ligner uddannelsessystemets taxameterbetalinger en køb/salg relation på det offentlige marked, samtidig med at det selvfølgelig stadig er tilskudstankegangen, der dominerer.