Center for Socialøkonomi definerer en socialøkonomisk virksomhed således:

• Den arbejder med et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt  formål - et almennyttigt formål. I projektet har vi også kulturelle formål med.
• Overskud geninvesteres i formålet -  det giver troværdighed og transparens
• Den tjener penge på forretningsaktiviteter - sælger et produkt eller en ydelse

Når det gælder de to første punkter ligner en socialøkonomisk virksomhed altså selvejende institutioner og foreninger - de klassiske organisationsformer på folkeoplysningens område.

Hvad angår det tredje punkt, er det ikke lige så indlysende, at folkeoplysende virksomheder passer på definitionen. Vi er vant til at tænke i deltagerbetaling og tilskud.
Det kan imidlertid være en nyttig øvelse forsøgsmæssigt at se på også deltagerbetaling og aktivitetsbestemte tilskud som betaling for ydelser.

Center for Socialøkonomi peger derudover på en række typiske kendetegn ved og drivkræfter for socialøkonomiske virksomheder, som folkeoplysere også vil kunne nikke genkendende til:

Særlige kendetegn:

• Bruger- og medarbejderdrevne løsninger - idéer og organisationsformer, der er skræddersyet til målgruppens behov og ressourcer
• Partnerskaber - på tværs af sektorer og brancher
• Lokal forankring - udgangspunktet er lokale aktører og behov

Drivkræfter:

• Indignation og frustration ift. tingenes tilstand
• At levere supplement/alternativ til eksisterende løsninger
• At være frontløber i udvikling af nye metoder
• Involvering/solidaritet med målgruppen

Socialøkonomiske virksomheder kan typisk opdeles i to virksomhedstyper:

• Virksomheder, som gavner sagen i sig selv - arbejder direkte med målgruppen
• Virksomheder, som tjener penge for at gavne en sag - arbejder for formålet

Folkeoplysende virksomheder vil typisk være af den første type, men man kan måske med fordel også overveje mulighederne i den anden.