Professor Knud Illeris fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole forsker i voksnes læring. Han peger på det vigtige i, at vejledere er opmærksomme på, at kortuddannede voksne er ambivalente over for uddannelse: På den ene side vil de gerne have mere uddannelse, fordi de ved, at det er adgangsbilletten til arbejde, til bedre økonomi og til større stabilitet i tilværelsen. Og de vil gerne kunne hjælpe deres børn bedre. Men samtidig har de af forskellige årsager ikke lyst til at uddanne sig. Fælles for de fleste er, at de har en subjektiv oplevelse af ikke at være gode til at gå i skole. Det afgørende er, at de i dag er dybt præget af 9 års erfaringer med ikke at være gode nok. Derfor opsøger de stort set aldrig videreuddannelse på eget initiativ.

Det handler om at give dem mod på at lære nyt. Det, der skal til, er ifølge Illeris at give dem tilbud, der lægger vægt på at møde deltagerne venligt og respekterende som voksne mennesker. Undervisningen skal foregå i dialog, og læreren/vejlederen skal have kontakt til hver enkelt - især de mest udsatte. Og ikke mindst: Der skal være tid til en vejledningsproces, der fører til ejerskab - beslutninger, som den enkelte virkelig kan gå ind for. Uddannelsesbaseret vejledning, som den praktiseres på daghøjskolerne, lever i høj grad op til disse krav, og Illeris anbefaler da også at inddrage daghøjskolerne, som ofte er det bedste tilbud til denne målgruppe.

Det fysisk læringmiljø er en grundlæggende forudsætning
For kortuddannede deltagere med dårlige skoleerfaringer spiller det fysiske og psykiske læringsmiljø en afgørende rolle. Tone, omgangsformer, relationer og kultur er vigtige forudsætninger for, at disse voksne overhovedet er vejledningsparate. Det, at deltagerne "ejer" daghøjskolen, skaber fundamentet for det videre arbejde. Kortuddannede daghøjskoledeltagere er typisk ledige og henviste fra et jobcenter. Daghøjskolen må derfor arbejde bevidst med at skabe et rum med tryghed og frihed til afklaring og udvikling - på trods af at deltageren ikke nødvendigvis har valgt tilbuddet selv.

Realkompetenceafklaring sætter ord på ressourcer
Realkompetenceafklaring og -dokumentation kobler undervisningen og vejledningen. Hvis du spørger udsatte kortuddannede om, hvad de kan, så er svaret typisk "ikke noget". Ved at arbejde med realkompetence i undervisningen og vejledningen får de blik for egne ressourcer, og de får sat ord på. Det giver bonus i form af selvtillid og motivation, og det giver vejlederen et redskab til at bringe realistiske muligheder på banen, som den vejledte måske ikke tidligere har været opmærksom på.

Synergi mellem formel og uformel vejledning
På Frederiksberg Daghøjskole er der knyttet en vejleder til hvert hold. Vejlederen introducerer skolens vejledningstilbud på holdet, står sammen med læreren for gruppevejledning og står for et individuelt vejledningsforløb gennem hele kurset. Det indebærer, at lærerens kendskab til deltageren bliver effektivt kombineret med den mere formelle erhvervs- og uddannelsesvejledning, så der skabes synergi mellem uformel og formel vejledning.

Det skræddersyede vejledningsforløb
På Århus Daghøjskole har man udviklet et fleksibelt vejledningstilbud, der skræddersys ud fra den enkeltes behov. Den individuelle vejledning er rygraden i forløbet, men der kombineres med gruppevejledning, forskellige kurser, praktik m.m., så mulighederne løbende afprøves, og processen forankres i praktiske erfaringer. Resultaterne er overbevisende - det store flertal af deltagerne, der alle kommer fra kontanthjælp, kommer videre i uddannelse og arbejde.

Kroppen og hænderne med i vejledningen
For udsatte kortuddannede minder vejledning over et skrivebord ofte om 'at være kaldt ind på skoleinspektørens kontor'. Vejledning i undervisningen fungerer meget bedre - ikke mindst når undervisningen handler om konkrete, fysiske aktiviteter."Vi får deres livshistorier over kondicyklen" siger en vejleder og underviser fra Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole, der har specialiseret sig i vejledning med undervisning i sundhed og livsstil som omdrejningspunkt. Det giver plads til uformelle vejledningssamtaler. Fysisk aktivitet dæmper desuden angst og "sænker paraderne". For mennesker, der ikke har det godt med det boglige, giver praktisk arbejde med hænderne muligheder for succesoplevelser. Det giver motivation og et godt afsæt for vejledningen.