§ 1: Navn
Foreningens navn er Daghøjskoleforeningen.
Foreningen er en sammenslutning af daghøjskoler og lignende
kursusvirksomheder.
§ 2: Formål
Foreningens formål er at arbejde for at styrke og udvikle
daghøjskoler og andre lokale kursusvirksomheder for voksne, der
tilbyder undervisning, der
Dette formål søges bl.a. fremmet ved:
a. at varetage og repræsentere interesser for daghøjskoler og
andre medlemsskoler i forhold til lovgivning, bevilgende
myndigheder samt andre organisationer.
b. at støtte oprettelsen og driften af daghøjskoler og lignende
læringsmiljøer ved konsultativ bistand.
c. at fremme erfarings- og ideudveksling mellem
medlemsskolerne
d. at stille redskaber til rådighed for medlemsskolerne med
henblik på at styrke, udvikle og synliggøre kvaliteten af skolernes
tilbud.
§ 3: Medlemsret m.v.
stk. 1: Som medlemmer af Foreningen kan optages
daghøjskoler der driver virksomhed i henhold til lovgivning om
daghøjskoler, Endvidere kan optages lignende kursusvirksomheder,
der er etableret som selvejende institutioner eller almennyttige
fonde o.lign. og som ønsker at tilslutte sig Foreningens formål og
virke.
Virksomheder, hvis hovedformål er kommercielt, kan ikke optages
som medlem af Foreningen.
stk. 1 a: Som medlemmer med begrænset stemmeret, jvf. § 7, kan
endvidere optages tilsvarende daghøjskoler og kursusvirksomheder.
som er primært organiseret i et landsdækkende
oplysningsforbund.
stk. 1 b: Som medlemmer uden stemmeret kan endvidere optages
daghøjskolelignende projekter, der ikke er en selvstændig juridisk
enhed, men f.eks. en del af en folkeoplysende forening.
stk. 2: Som medlem uden stemmeret og med begrænsede
medlemsrettigheder i øvrigt kan endvidere optages andre
institutioner og enkeltpersoner, der tilslutter sig foreningens
formål og virke.
stk. 3: Optagelse af et nyt medlem efter stk. 1, 1a og 1b
godkendes af bestyrelsen på grundlag af den pågældende skoles
vedtægter m.m.
stk. 4: Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der ikke længere
opfylder betingelserne for medlemskab efter stk. 1, 1 a, 1b eller
2.
stk. 5: Bestyrelsens afgørelser vedr. optagelse og eksklusion af
medlemmer skal forelægges den førstkommende ordinære
generalforsamling til endelig godkendelse.
stk. 6: Udmeldelse kan kun ske med virkning fra et regnskabsårs
udgang. Udmeldelse skal ske skriftligt.
stk.7: Medlemmer i henhold til stk. 1 og 1a og 1b er forpligtet
til at indsende kopi af deres årsregnskab til Foreningen når dette
er godkendt af skolens bestyrelse. Regnskabet skal være opstillet
på en sådan måde, at det er muligt ud fra regnskabet at opgøre
indtægter vedr. medlemmets kursusvirksomhed.
stk. 8: Medlemmer i henhold til stk. 1, 1a og 1b har ret til at
anvende Foreningens model for kvalitetsstyring. Hvis medlemmet
anvender modellen efter reglerne herfor må det logo, der er knyttet
hertil, bruges i skolens markedsføring.
§ 4: Økonomi og revision.
stk. 1: Foreningens regnskabsår følger
kalenderåret.
stk. 2: Foreningens regnskab revideres af en af bestyrelsen valgt
registreret eller statsautoriseret revisor og tillige af to af
generalforsamlingen valgte kritiske revisorer.
stk. 3: Videregående dispositioner - herunder låntagning, køb,
salg og sikkerhedsstillelse - skal godkendes af bestyrelsen. Med
baggrund i bestyrelsens godkendelse tegnes foreningen af 3
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 1 er formand eller næstformand.
§5: Kontingent
stk. 1: Kontingenterne, jvf. § 3, stk. 1, 1 a, 1b og 2,
fastlægges hvert år af generalforsamlingen. Generalforsamlingen
fastsætter ligeledes hvert år minimum og maksimum for den enkelte
medlemsskoles kontingentbetaling.
stk. 2: For medlemmer iflg. § 3, stk. l og 1a og 1b betales
kontingent i forhold til det forudgående års samlede indtægter
vedr. kursusaktiviteter, jvf. stk.1.
Nyetablerede daghøjskoler m.m. betaler i startåret og det
efterfølgende år kontingent i forhold til forventede
kursusindtægter i et fuldt driftsår.
stk. 3: Kontingent for medlemmer efter § 3, stk. 1, 1 a og 1b
opkræves i 2 rater.
I januar kvartal opkræves et a conto-kontingent, svarende til
halvdelen af skolens kontingent i det foregående regnskabsår.
I juni opkræves det resterende kontingent, justeret i forhold til
skolens faktiske indtægter vedr. kursusvirksomhed i det foregående
år og generalforsamlingens vedtagelser vedr. kontingentets
størrelse.
stk. 4: For medlemmer iflg. § 3, stk. 2 opkræves kontingent i
januar måned.
§ 6: Bestyrelsen
stk. 1: Foreningen ledes mellem generalforsamlingerne af
en bestyrelse, der består 7 bestyrelsesmedlemmer.
Generalforsamlingen kan, hvis der ikke er kandidater nok, beslutte,
at bestyrelsen i en periode fungerer med 6 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, jvf. § 7, stk.7, blandt
foreningens medlemmer iflg. § 3, stk. 1 og 1a.
stk. 2: Bestyrelsen udpeger på sit første møde efter
generalforsamlingen af sin midte en formand og en næstformand, der
udgør forretningsudvalget. Forretningsudvalget leder
bestyrelsesarbejdet og repræsenterer Foreningen udadtil i generelle
anliggender. Bestyrelsen kan i.ø. udpege andre bestyrelsesmedlemmer
til at varetage ansvar og repræsentation for bestemte
sagsområder.
stk. 3:Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindelig
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed bortfalder
forslaget.
stk. 4:Bestyrelsen kan ansætte lønnet medhjælp.
stk. 5:Bestyrelsen afholder mindst 4 møder om året.
stk. 6:Bestyrelsen fastlægger i.ø. selv sin forretningsorden,
herunder nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper.
§ 7: Generalforsamlingen
stk. 1: Generalforsamlingen er foreningens højeste
myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af april
måned. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 8 ugers
varsel.
stk. 2: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal
være bestyrelsen i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingens
afholdelse. Bestyrelsen skal udsende indkomne forslag med
motivering til foreningens medlemmer sammen med dagsorden,
skriftlig beretning, revideret regnskab, forslag vedr. budget og
kontingent senest 2 uger før generalforsamlingen. Såfremt forslag
til valg til bestyrelsen er bestyrelsen i hænde senest 4 uger før
generalforsamlingen, skal forslaget, med evt. motivation, ligeledes
udsendes til medlemmerne sammen med dagsorden m.v.
stk. 3: Forslag til vedtægtsændringer skal dog være bestyrelsen i
hænde senest 12 uger før generalforsamlingen og skal udsendes til
medlemmerne senest 8 uger før generalforsamlingen.
stk. 4: Daghøjskoler, hvis optagelse som medlem af foreningen i
henhold til §3, stk. 1 er godkendt af generalforsamlingen, og som
har betalt forfaldent kontingent inden generalforsamlingen har
stemmeret.
Hver medlemsskole kan dog højst sende 3 repræsentanter med
stemmeret.
stk. 5: Skoler, hvis optagelse som medlem af Foreningen i henhold
til § 3, stk. 1a er godkendt af generalforsamlingen og som har
betalt kontingent inden generalforsamlingen kan sende 1
repræsentant med stemmeret.
stk. 6: Der kan ikke stemmes ved fuldmagt på
generalforsamlingen.
stk. 7: En medlemsskole i henhold til § 3, stk. 1 og 1a har ret
til at deltage i generalforsamlingen med mere end 3, henholdsvis 1
repræsentanter. Ikke-stemmeberettigede deltagere, der repræsenterer
en medlemsskole, har taleret på generalforsamlingen.
stk. 8: Medlemmer, der er optaget iflg. § 3, stk. 1b og 2 kan
deltage i generalforsamlingen med taleret men uden stemmeret.
stk.9: Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende
punkter:
stk.10:Beslutninger på generalforsamlingen træffes med
almindelig stemmeflerhed.
stk.11:Beslutning om vedtægtsændringer kan dog kun gennemføres
såfremt mindst halvdelen af medlemmerne efter § 3 stk. 1 og 1a er
repræsenteret på generalforsamlingen.
Såfremt en vedtægtsændring støttes af et flertal på en
generalforsamling, hvor mindre end halvdelen af de
stemmeberettigede medlemsskoler efter §3, stk. 1 og 1a er
repræsenteret, kan en fuldstændig enslydende vedtægtsændring
vedtages på den næstfølgende generalforsamling, uanset
fremmødet.
stk.12: Valg til bestyrelsen foregår efter følgende
retningslinier: Bestyrelsesmedlemmer/suppleanter til bestyrelsen og
revisorer/revisorsuppleant vælges inden for hver gruppe under
et.
Hver stemmeberettiget delegeret kan maksimalt afgive lige så mange
stemmer, som der skal foretages valg indenfor den pågældende
gruppe.
stk.13:Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen
finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af medlemsskolerne
iflg. § 3, stk. 1 og 1a fremsender skriftligt ønske herom til
bestyrelsen, med angivelse af motiveret forslag til
dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde og med
samme varsel som ordinær generalforsamling.
§ 8: Ophævelse
Foreningen kan kun opløses, såfremt der er 2/3 flertal
herfor på 2 af hinanden uafhængige generalforsamlinger, der er
indkaldt med det formål at opløse foreningen.
I tilfælde af opløsning skal foreningens aktiver overgå til
beslægtede formål. Den sidste af de opløsende generalforsamlinger
tager nærmere beslutning herom med almindeligt flertal.
Således vedtaget på Foreningens generalforsamling 16. april
2008 i Odense.