Daghøjskoleforeningen har i 2003-2004 gennemført et
udviklingsprojekt med det formål at udvikle og synliggøre
kvaliteten i daghøjskolernes arbejde. Bogen fortæller om formålet,
baggrunden og erfaringerne med projektet.
Ideen med "kvalitetsmærkeprojektet" er at give Foreningens
medlemsskoler nogle værktøjer til at holde sig selv og hinanden
fast på at arbejde bevidst og systematisk med at forbedre og
synliggøre "den gode opgaveløsning" - på en måde der foreneligt med
et folkeoplysende udgangspunkt.
Kvalitetsmærket er baseret på Excellencemodellen der er udviklet
af en række store europæiske virksomheder til brug for ledelse og
kvalitetsudvikling i private og offentlige virksomheder.
Modellen indebærer at virksomheden (skolen) selv, gennem en
systematisk og helhedsorienteret selvevaluering, når frem til "hvad
der bør gøres". Man tager udgangspunkt i sit eget formål, mission,
visioner og værdier samt analyser af deltagernes og rekvirenternes
ønsker og behov i forhold til tilbud og resultater.
På baggrund heraf udvælges, gennemføres og dokumenteres
strategiske forbedringsprojekter. De skoler, der ønsker det, kan
søge den europæiske anerkendelse "Committed to Excellence", men man
kan også arbejde med modellen for kvalitetsudviklingens egen skyld.
Foreløbig har 6 daghøjskoler fået anerkendelsen.
Arbejdet med kvalitetsmærket har også et formål, der rækker ud
over den enkelte deltagende skole: At udvikle, synliggøre og
dokumentere skoleformens og folkeoplysningens kvaliteter.
Se i.ø. nærmere præsentation af kvalitetsmærkeprojektet
Bogen er redigeret af Jørgen Brems og Peter Bacher fra CVU
Storkøbenhavn, der også har evalueret projektet. Bogen og en del af
udviklingsprojektet har modtaget tilskud af DFS's tips- og
lottomidler.
Bogen kan bestilles hos Daghøjskoleforeningen for
50,00 kr (ekspeditionsgebyr) + porto.
foreningen@daghojskoler.dk