Gå til hovedindhold

UDSPIL

Samtalestof om demokrati og medborgerskab

Udspil - udsyn - udsagn - indblik

Til modstand mod idiotiet

Ordet idiot er græsk og betyder "den der ikke kommer til torvet" - og betegnede i det gamle Grækenland en borger, der holdt sig væk fra den demokratiske samtale.

Denne udgivelse har til hensigt at modvirke idiotiet i dagens samfund. Den bringer samtalestof til torvet, båret af meget forskellige stemmer.

Udgivelsen består af en bog og en DVD.
UDSPIL er trykt udgave af en "web-stafet" der løb af stabelen på Foreningens hjemmeside i efteråret 2004 med deltagelse af en række mere og mindre kendte samfunds-debattører. Hver af deltagerne modtog et udspil fra den foregående i form af en tekst, de tidligere tekster i stafetløbet og et startord. Den enkelte bidrog så med en ny tekst og sendte videre på samme måde.
De begreber, stafetten har sat i spil er:
Talent - arbejde - dannelse - selv - udvikling - modsætninger - ansvarlighed - frem-tiden - inspiration - ressourcer - fællesskab - utopi - åbning.

UDSAGN er en DVD, baseret på optagelser med 33 deltagere på 5 daghøjskoler.
Det er mennesker, der almindeligvis ikke kommer til orde i den offentlige debat som her får lejlighed til at give udtryk for deres tanker om væsentlige samfundsmæssige emner.
Omdrejningspunkterne for udsagnene er:
Frihed - lighed - broderskab, dansker - fremmed,  demokrati, integration, ligestilling.

Foreningen har modtaget tilskud til udgivelsen af tips- og lottomidler fra Undervisningsministeriet og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Udgivet 2006

Bogen kan bestilles hos Daghøjskoleforeningen for 50,00 kr (ekspeditionsgebyr) + porto.
foreningen@daghojskoler.dk

Daghøjskoleforeningen, Gl. Kongevej 39G, 2. th., 1610 København V, Tel: 33 33 06 66, Fax: 33 33 95 95, foreningen@daghojskoler.dk