Gå til hovedindhold

Excellence for daghøjskoler

Erfaringer med udvikling, kvalitet og dokumentation

Daghøjskoleforeningen har i 2003-2004 gennemført et udviklingsprojekt med det formål at udvikle og synliggøre kvaliteten i daghøjskolernes arbejde. Bogen fortæller om formålet, baggrunden og erfaringerne med projektet.

Ideen med "kvalitetsmærkeprojektet" er at give Foreningens medlemsskoler nogle værktøjer til at holde sig selv og hinanden fast på at arbejde bevidst og systematisk med at forbedre og synliggøre "den gode opgaveløsning" - på en måde der foreneligt med et folkeoplysende udgangspunkt.

Kvalitetsmærket er baseret på Excellencemodellen der er udviklet af en række store europæiske virksomheder til brug for ledelse og kvalitetsudvikling i private og offentlige virksomheder.
Modellen indebærer at virksomheden (skolen) selv, gennem en systematisk og helhedsorienteret selvevaluering, når frem til "hvad der bør gøres". Man tager udgangspunkt i sit eget formål, mission, visioner og værdier samt analyser af deltagernes og rekvirenternes ønsker og behov i forhold til tilbud og resultater.
På baggrund heraf udvælges, gennemføres og dokumenteres strategiske forbedringsprojekter. De skoler, der ønsker det, kan søge den europæiske anerkendelse "Committed to Excellence", men man kan også arbejde med modellen for kvalitetsudviklingens egen skyld. Foreløbig har 6 daghøjskoler fået anerkendelsen.

Arbejdet med kvalitetsmærket har også et formål, der rækker ud over den enkelte deltagende skole: At udvikle, synliggøre og dokumentere skoleformens og folkeoplysningens kvaliteter.
Se i.ø. nærmere præsentation af kvalitetsmærkeprojektet

Bogen er redigeret af Jørgen Brems og Peter Bacher fra CVU Storkøbenhavn, der også har evalueret projektet. Bogen og en del af udviklingsprojektet har modtaget tilskud af DFS's tips- og lottomidler.

Bogen kan bestilles hos Daghøjskoleforeningen for 50,00 kr (ekspeditionsgebyr) + porto.
foreningen@daghojskoler.dk

Daghøjskoleforeningen, Gl. Kongevej 39G, 2. th., 1610 København V, Tel: 33 33 06 66, Fax: 33 33 95 95, foreningen@daghojskoler.dk